Hvad de faktisk spørger om
Ikke om teknologi. Om deres barn.
De fire spørgsmål, der kommer oftest:
- Lærer mit barn noget, eller får det bare svarene?
- Bliver mit barn straffet, hvis det bruger det forkert?
- Hvad sker der med de oplysninger, mit barn skriver ind?
- Hvorfor bruger I det overhovedet?
Svar der holder
«Lærer mit barn noget?»
Fortæl om skelnen mellem hjælp og udførelse. «Vi bruger det til at få forklaret noget igen og til at få stillet spørgsmål. Ikke til at få opgaven løst.»
Giv et konkret eksempel fra jeres egen undervisning. Det virker bedre end et princip.
«Bliver mit barn straffet?»
Sig sandheden: I bruger ikke detektorer, fordi de er upålidelige. I bedømmer, om eleven kan forklare sit arbejde.
Det beroliger, og det er rigtigt.
«Hvad sker der med oplysningerne?»
Her skal du ikke gætte. Sig, hvilke værktøjer I bruger, og at kommunen har en databehandleraftale — hvis den har. Har den ikke, så sig dét i stedet og henvis til skolens ledelse.
Lov aldrig noget om databehandling, du ikke har set på skrift.
«Hvorfor bruger I det?»
Det ærlige svar: fordi eleverne bruger det alligevel, og fordi de skal lære at bruge det forsvarligt. Ikke fordi det er nyt.
Til forældremødet
Fem minutter rækker. Sig hvad I bruger det til, hvad eleverne må, og hvem de kan spørge. Henvis til forældresiden her på sitet for resten.
Videre på sitet
- Til forældre — siden du kan henvise til
- Reglerne — hvad der gælder om elevdata
- Til skolens ledelse — hvis spørgsmålene går ud over din klasse