Eleverne undersøger krigen i 1864 fra dansk og preussisk side, sammenligner opdigtede soldaterbreve fra AI med rigtige kilder og diskuterer, hvordan krigen er blevet husket.
Eleverne skal kunne undersøge en begivenhed fra flere perspektiver, skelne mellem kilder og opdigtede tekster og forklare, hvordan 1864 er blevet brugt i dansk historie.
Kompetenceområder: Kildearbejde og Historiebrug og Kronologi og sammenhæng. Her er kun kompetenceområdet angivet. Kontrollér trinmål og den præcise formulering i Fælles Mål.
Elever i par (13+). Eleverne arbejder i par. AI’ens breve er opdigtede eksempler, ikke historiske kilder. Er nogle elever under 13 år, bruger du AI’en på tavlen.
Gennemgå baggrunden og forløbet af krigen i 1864 med en tidslinje.
Parrene læser to rigtige kilder og noterer, hvem der har skrevet dem og hvornår.
Ingen AI.
Parret beder AI’en skrive to opdigtede breve, fra en dansk og en preussisk soldat, fra dagene op til 18. april 1864.
De sammenligner brevene med de rigtige kilder: Hvad passer, og hvad er opfundet?
AI’en skriver to opdigtede breve. Eleverne tjekker dem mod rigtige kilder.
Skriv to korte, opdigtede breve (hver 120 ord) fra april 1864: et fra en dansk soldat på Dybbøl og et fra en preussisk soldat foran skanserne. Skriv øverst, at brevene er opdigtede. Bland ikke rigtige navne ind.
Brevene er fiktion. Tjek årstal, steder og begivenheder mod danmarkshistorien.dk.
Parrene undersøger, hvordan 1864 er blevet husket i Danmark: mindesmærker, sange, film.
De diskuterer, hvorfor nederlaget er blevet så vigtigt i danskernes fortælling.
Ingen AI.
Parrene fremlægger krigen set fra to sider med kildehenvisninger.
Klassen samler: Hvad lærte vi om kilder og om AI i historiefaget?
Ingen AI.
